BILLIG FRAGT FRA 50,-
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
FØLG DINE ORDRER
KÆMPE UDVALG

Om os

En smagsoplevelse vi gerne vil dele med dig

For nogle år siden var vi på ferie i Sydfrankrig. Her boede vi i en lille landsby, og nød den dejlige mad, og den berømte sydfranske afslappethed.

Selvfølgelig nød vi også de gode vine, som blev købt hos den lokale vinbonde, hvis aftapning særligt faldt i vores smag.

Bernard Bouyssou, som han hedder, fortalte, at årsagen til den fine kvalitet formentlig var, at han for længst havde lagt giftsprøjten på hylden, og at familiens vinmarker blev renset og plejet ved hjælp af håndkraft.

I betragtning af at en traditionel vinmark kan blive sprøjtet 24 gange i løbet af et år, er det noget af en bedrift!!

Mødet med Bernard Bouyssou, inspirerede os til at oprette Økovin, der siden har udviklet sig til at være Danmarks største forretning med speciale i økologisk og biodynamisk dyrkede kvalitetsvine og spiritus.

Vi har op mod 500 forskellige varer på vores lager Varde. 
Vi viser dem gerne frem næste gang, du kommer forbi, ligesom vi gerne præsenterer dem for selskaber.

Hvert år drager vi fortsat sydpå for at finde de bedste økovine til vores forretning.
Derfor er økologi og kvalitet to sider af samme sag i Økovin.