Østrig Ungarn
Når man taler om østrigsk vin, er nøgleordet for alvor kvalitet frem for kvantitet. Her bliver der nemlig produceret få, men virkelig velsmagende dråber der ikke er præget af masseproduktion. Tværtimod foregår produktionen i små mængder rundt omkring på landets små vingårde, hvor vinen er hjertebarn for de østrigske bønder.
For nogle vil østrigsk vin måske skabe uhyggelig genklang af den vinskandale der udspillede sig i 80’erne, hvor en lille gruppe af komplet afsporede producenter blev taget i at tilsætte frostvæske til deres vine. Grundet vinskandalen, har landet nu fået en af de skrappeste vinlove vi kender til, som i den grad har sikret kvaliteten af de østrigske dråber. PÅ grund af det nærmest ikkeeksisterende udvalg af masseproduceret vin, kommer man heller ikke billigt til de fornemme flasker - men den østrigske kvalitetsvin er så også alle pengene værd.

Dette er en typisk petnat med en kompleks duft af litchi, alpeurter og fersken med letgærede, nøddeagtige og letbitre aromaer. Der er citronsorbet og grønne abrikoser med megen mineralitet. En petnat, der også kan overbevise skeptikere. Fremstillet på druen muscaris, der er en krydsning af muscat og solaris. Naturvin. 75 cl. 12,5% vol. Vegansk. Vingården er et familiebrug, der nu dyrkes af 3. generation på kanten af en udslukt vulkan. „Ikke størrelsen af et skridt er afgørende, men retningen“, er familiens valgsprog, og de siger dermed, at det er det lange seje træk, der giver de gode resultater, både i marken og i kælderen.
Se mere
Verdens første økologiske tokaj er en typisk repræsentant for området. En bouquet af abrikoser, citrusfrugter og ananas. I munden en formidabel ligevægt mellem sødme og syre med honning og nøddeagtige aromaer. Fantastisk ledsager til blåskimmeloste og cremede desserter. 50 cl. 12 % vol. Om Tokaj Hetszölö Vingården har sin oprindelse i 1502 og har tilhørt det østrig-ungarske monarki. De 48 hektar ligger på sydsiden af Tokaj-bjerget, således at solens stråler udnyttes bedst muligt. Området Tokaj er UNESCO-verdensarv, og her har man i århundreder fremstillet den berømte søde vin tokaj, som var eftertragtet af konger, kejsere, zarer, filosoffer og videnskabsmænd verden over. Druesorten er furmint. Om efteråret angribes druerne af ædel råddenskab (botrytis), hvorved de tørrer ind. Efter vininficeringen foregår lagring i egetræstønder. Puttonyos er sødmegraden, der måles fra 3 til 6, hvor 6 er den højeste. Aszu er det ungarske navn for tørrede druer.
Se mere