Lunar Apoge Biodynamic Wine

Familien Leperchois driver en mindre vingård på 50 ha i det sydlige Rhone ikke så langt fra Avignon. Markerne ligger først og fremmest omkring gården (Cotes du Rhone og Lirac), men der er også mindre parceller i Tavel og Chateauneuf-du-Pape. Økologien blev tidligt en naturlig produktionsform for hele familien (år 2000), og siden 2011 har gården været dyrket efter de biodynamiske principper. Faderen er stadig familiens overhoved, men det er sønnen Fabien, der står for den daglige drift i mark og vinkælder, mens datteren Magali står for salget af vinene, både i Frankrig og til eksport. Målet er at skabe terroirprægede vine af høj kvalitet, hvor planeternes stilling og markernes helt lokale særpræg samt naturgær udnyttes til at fremtrylle formidable vine med både frugt og fylde. Modtager jævnligt anerkendelser og priser for deres vine.