Svensk whisky med en mørk, næsten mytisk duft af læder og lakrids omsluttet af noter af modne blommer. Hertil forfriskende toner af æble og hyldeblomst. Nyslået hø og morgenvåd eng giver en blød og behagelig afslutning. Whisky opkaldt efter Hven’s berømte beboer, astronomen Tycho Brahe (1546-1601), som havde sit observatorium på Hven. Navnet refererer til den supernova som Tycho Brahe opdagede i stjernebilledet Cassiopeia 1572. Tycho's Star er fremstillet ved en blanding af tre forskellige malt-typer: Pale ale malt for grundstammen, chokolademalt for at give noter af karamel og tørverøget malt for at skabe toner af læder, lakrids og tjære. Destillatet er derefter lagret på 3 forskellige slags egetræs-tønder fra Missouri, Allier og Bourgogne. 50 cl. 41,8 % vol.